Sejltur til Bredebugt, Pakitsoq og "Elektrikkerbugten"


Billeder fra Ilulissat/Jakobshavn by 2001
Tur til Sermermiut
Helikoptertur til KANGIA
Vandretur til Rodebay
1 2 3
Uden om Nordre næs Skæret v/Bredebugt Bredebugt
 
4 5 6
Bredebugt Frokost i fjeldet På vej mod nord
 
7 8 9
Pakitsoq øen Rejsehytten Pakitsoq skæret
 
10 11 12
Naturhavnen i Pakitsoq Mange døde angmagssatter Elven og søen bag
 
13 14 15
Strømstedet i aftenlys På vej ud af Pakitsoq Elektrikkerbugten
 
16 17 18
Elektrikkerbugten Skifer i Elektrikkerbugten Elektrikkerbugten set fra elven
 
19 20 21
Afgang i regnvejr Ata sund i regnvejr Vi møder isen
 
22 23 24
Isen bliver tættere Isen bliver tættere og tættere og tættere
 
25
Meget tæt is
 

Uddrag fra dagbogen

16. dag, torsdag d. 19/7
Uha da da hvor en dag, den burde vi have sprunget over ! Stod op til småregn og lavt hængende skyer og ingen vand i dunken, og ingen af os havde lyst til at ro ind til elven efter vand i det vejr, så morgenmaden kom til at bestå af flutes med pålæg og cola. Motoren startede heldigvis første gang, det var næsten dagens eneste positive oplevelse. Så gik det ud af fjorden og sydpå gennem Atâ sund, inden om Pakitsoq Qeqerta og uden om den række småøer og skær på sydsiden af Pakitsoq fjorden. Jeg havde nok givet motoren lidt for meget gas, for midt ud for Pakitsoq fjorden begyndte det at ryge kraftigt fra motorrummet.
Farten blev lynhurtigt reduceret og vandtemperaturen og olien tjekket, men begge dele var i orden, så der var måske tale om, at det olieholdige bundvand blev sprøjtet op på motoren og det var det der røg, det var i hvert fald et helvedes sted at brænde sammen. Vi fortsatte for nedsatte omdrejninger, og så da heller ikke mere til røgen på resten af turen, men det var lidt af en forskrækkelse.
Ved øerne på sydsiden af Pakitsoq mødte vi isen !
Og det kan nok være der var is, og det var bidende koldt og det regnede, og tågebanker kom drivende fra vest.
Endnu mere fart af båden og så var det ellers i hurtig tomgang i zig zag gennem isen hvor der nu var plads, og skubben til isen hvor der ikke var plads.
Jeg måtte stå op på sædet for at kunne overskue situationen og styre med knæerne, og isen blev tættere og tættere.
Jeg havde aldrig været ude for at skulle sejle i så meget is som her, og så langt, der er ca. 40 km til Jakobshavn og det føltes som vi sejlede i en uendelighed, og stadig var vi ud for Piluilik.
Det ville bare ingen ende tage og vi kunne ikke sejle uden om isen, der så ud til at have fyldt hele Diskobugten, så langt øjet rakte.
Inde under land så det ud som om isen pakkede endnu mere, så vi måtte søge længere ud i bugten. Der var også mange store isfjelde som vi måtte holde god afstand til.
Vi var dog ikke alene i isen, da vi mødte isen, så vi M/S Smilla for nordgående, længere inde mod land, og ud for Rodebay så vi flere joller der futtede rundt i isen, på jagt efter sæl, men de var nok også mere vandt til at sejle i is end vi var.
Det var heldigvis stille vejr, for selv en let vind fra vest ville få isen til at pakke sammen omkring os, så vi sad fast som i en skruestik.
Vi kunne, det meste af tiden, se Nordre Næs, så vi havde noget at sejle efter, men på et tidspunkt så det ud som om tågebanken fra vest var ved at nærme sig, så for en sikkerheds skyld tog jeg kompaspejling af Næsset, hvis det blev for ugennemsigtigt for os, selv om jeg ikke er sikker på at det havde hjulpet ret meget, sådan som vi måtte ligge og zig zagge.
Der var meget bevægelse i isen, det så ud som om vi sejlede i en stor vaskemaskine, sådan lå isen og kørte frem og tilbage.
Men alt får jo som bekendt en ende, og det gjorde denne tur da også, og det lettede lidt på humøret at se ind på husene i Rodebay.
Efter 5 timers masen og skubben nåede vi omsider Nordre Næs, stivfrosne og svært rystede men lettede over at være sluppet igennem.
Nu er Gerners båd effektivt blevet testet i is, og den bestod og vi havde fået dækket vores sejlebehov for et godt stykke ud i fremtiden.
Men maseriet fortsatte efter vi var kommet ind i havnen, nu var det blot de andre både ved pontonbroerne der blev maset med, og det var næsten umuligt at komme ind til broerne. ”De” bør også se at få gjort noget ved det kaos der hersker i inderhavnen.
På trappen op fra inderhavnen sagde Bjarke at det var godt sejlet, og det lunede en stivfrossen rorgænger. Han fortalte, at han var ved at blive lettere panikslagen over alt den is, men da jeg ikke sagde noget regnede han med at det havde jeg prøvet før, og han var glad for at jeg ikke, i begyndelsen, havde fortalt at jeg ikke havde prøvet at sejle i så meget is før. Oppe ved centret prangede vi en taxa og kørte ud til B 932, godt trætte, og her havde de naturligvis ikke ventet os, klokken var vel omkring 1830 men et improviseret sammenskudsgilde klarede sulten, og så var det ellers en tur i bad.