Billeder fra en vandretur til Rodebay

Billeder fra Ilulissat/Jakobshavn by 2001
Tur til Sermermiut
Helikoptertur til KANGIA
Sejltur til Pakitsoq


Frokost v/Bredebug	Mundingen af Bredebugt	Bunden af Bredebugt


Teltplads	Aftenbillede af Bredebugt	Midnatssol over Bredebugt

		>
Bjarke ved elven i Bredebugten	Elven og søen i Bredebugten	Elven og Bugten


Rodebay	Rodebay	Rodebay


Rodebay døgner	Et kik mod Jakobshavn	Kik ud over Diskobugten


Isfjelde i morgentåge	Rodebay	Rodebay


Palle ved H8	Bjarke ved H8	Rodebay havn


Udsejlingen	Rodebay fra søsiden	På vej mod Jakobshavn


På vej mod Jakobshavn	Isfjeld på vejen	Isfjeld på vejen


Isfjeld på vejen	Jakobshavn fra søsiden	Inderhavnen


Inderhavnen

Uddrag af dagbogen

6. dag, mandag d. 9/7
Så var det afgang til Rodebay, og efter at have ledt en halv times tid efter Bjarkes pung, som han havde glemt han havde lagt i rygsækken var det afgang med taxa til lufthavnen, hvor vi ville starte vores vandretur fra.
Taxachaufføren kunne godt kende mig efter alle de år, og spurgte, om det ikke var mig der havde været ved kommunen i så mange år, så vi hilste pænt på hinanden, jeg ved ikke hvem han var.
Vi blev sat af ved et vigespor lige før lufthavnen, og så var det ellers på med rygsækkene og af sted ud over sletten.
Vi prøvede til stadighed at følge stien, men den forsvandt hele tiden, og vi måtte igennem ”Ruffen”.
Ved den anden ende af lufthavnen var jeg så uheldig at træde ned i et hul, og væltede over på min venstre side, og derved trykkede mine ribben, det generede mig en helt del på resten af turen, og ret lang tid derefter, Og for at det ikke skal være løgn gjorde jeg det samme én gang til senere på turen, hvilket det ikke blev bedre af.
Vi spiste vores frokost med udsigt ud over Bredebugt, vi fulgte hele tiden den grønne prikkede rute på det vandrekort vi havde købt i byen, men stien var kun sporadisk, det meste af tiden måtte vi blot mosle igennem det (næsten) uberørte terræn, det var et mas.
Da vi kom til Safanguit orkede vi (jeg) ikke mere, og vi fandt, med nogen besvær, en egnet teltplads, hvor vi kunne hente vand oppe i søen. Om aftenen var vi så trætte, at vi blot lagde os til at sove efter aftensmaden. Vi var dog oppe og fotografere midnatssolen over Bredebugt kl. 0100 (sommertid). Vi havde da gået ca. 5 timer.
Vejret var igen meget fint.

7. dag, tirsdag d. 10/7
Sov temmelig længe, og da vi kom ud af teltet opdagede vi, at én af de 2 barduner til teltåbningen var gnavet over
i nattens løb, ligesom den ene stang manglede. Den fandt vi dog et stykke fra teltet, men gummidutten manglede og var og blev borte, vi havde formentligt haft
besøg af en ræv om natten, hvilket vi dog ikke havde hørt.
Så gik det ellers videre, og i bunden af Bredebugten, ved elven, spiste vi vores frokost.
Der var en del grønlændere derinde og flere kom til medens vi sad og spiste.
Kortet viste at stien gik vinkelret på højdekurverne, så vi mosede direkte op over fjeldet. Der var nu ingen sti men vi sparede (måske) et stykke at gå men valgte til gengæld et meget besværligt stykke at gå, men over kom vi og kom ned ved Toseraasat, som er et helt sommerhusområde, hvor vi talte op imod 20 sommerhuse, samlet på samme sted, der var sågar et to-etagers sommerhus, og Ingolf fortalte senere, at der er en grundejerforening og at de holder fælles sommerfester o. lig.
Turen forløb som i går med sporadiske stier op over fjeldet og langs slædesporet, der som reglen gik hen over de mest sumpede arealer.
Vi ville have teltet, hvis blot vi kunne finde noget frisk vand og/eller en teltplads, men vi fandt ingen af delene, så derfor fortsatte vi helt til Rodebay.
Lige før Rodebay var der en meget stejl nedstigning, effektiv vandretid i dag var ca. 6 timer, så hele turen havde taget 11 timer at vandre, med tung oppakning, og vi var helt flade da vi kom frem.
Vi var for længst blevet enige om, at vi ikke ville vandre den samme tur tilbage, og i Rodebay indlogerede vi os hos H8 i deres indkvarteringshus (til fremdeles 250,- kr./nat/person) i den gamle butik (ikke den bygning jeg kunne huske var butik) og aftensmaden indtog vi i restauranten, vi fik grydestegt rensdyrkød m.m., lækkert.
Ved restauranten traf vi nogle af de mennesker vi i lørdags havde været ude og flyve i helikopter sammen med, unge og ældre mellem hinanden, der skulle til at gå turen den modsatte retning. De havde fået fortalt, at turen tog 6 timer, men de ville gå langs vandet sagde de, og hvis det er nemmere er det godt nok et dårligt vandrekort vi har fået fat i. Om aftenen spillede vi scrable efter de internationale regler på et stort bræt, som lå i huset.
Ved sengetid kom tågen rullende, men ellers havde det igen været et pragtfuldt vejr.
Restaurantværten fortalte, at næste KNI-skibsafgang var fredag, så nu må vi se hvornår vi kan komme tilbage.

8. dag, onsdag d. 11/7
Vi var oppe ved halv ni-tiden efter en nat med ikke ret meget søvn, jeg ved ikke hvorfor, jeg kunne blot ikke falde i søvn, og hver gang jeg skulle gå rundt i det lavloftede loftsrum ramte jeg hovedet ind i hanebjælkerne.
Efter morgenmaden gik vi over i den lokale Pisiffik for at spørge efter skibslejlighed, og jeg ringede også til Kaj Madsen, idet jeg troede at han havde arbejde i gang i Rodebay.
Det havde han imidlertid ikke, idet han kun havde arbejde i Claushavn i år.
Rodebay lignede sig selv, der var blot kommet et nyt elværk og et vandværk, ellers ikke de store ændringer.
Vi gik tilbage til restauranten og hårdt presset (måske forstod han ikke ret meget dansk) fortalte værten at der skulle komme 2 turistskibe kl. 11 og at turisterne skulle spise frokost i restauranten, ligesom M/S Smilla skulle komme om eftermiddagen.
Vi tog derfor en sight seing tur rundt i selve Rodebay og nærmeste opland medens vi ventede på turistbådene og ved 11-tiden kom der ikke blot 2 men 3 både og sejlede ind til bygden, 2 på størrelse med Savik og én regulær fiskekutter.
Vi gik bådene i møde på ”atlantkajen” og spurgte skipperen ombord på kutteren efter at han havde sat turisterne i land om vi kunne få skibslejlighed tilbage til byen, hvilket han naturligvis ikke skulle gøre gratis, og det kunne vi da godt, det skulle koste ”en hund” pr. person hvilket vi accepterede på stedet og gik tilbage til H8 for at spise frokost.
Her var de åbenbart ikke vant til at folk sådan blot kom rendende, for der var låst, men langt om længe fik de da lukket op og vi fik bestilt frokost.
Vi fik en Rodebay platte, bestående af forskellige grønlandske specialiteter og hvalkød, jeg tror det var sildepisker, i hvert fald var maden lækker, mest for mig, men der var da også noget for Bjarke.
Ved halv tretiden sejlede vi mod Jakobshavn og jeg tror at skipperen jagtede alt det is han kunne få øje på og sejlede ind i det, det var ind imellem nogle ordentlige stykker han vædrede, ligesom vi sejlede lige forbi et stort isfjeld, der lige var brækket et stykke af, flot tur tilbage.
Vi blev sat af på en lille anløbsbro lige ved siden af havnekranen, og derfra gik vi hele vejen tilbage til B 932 hvor